Æbleskiver
En gang om året laver Peder skram spejderne en stor omgang æbleskiver til ØB rally hos Velux. Det er spejdernes måde at tjene penge til gruppen. Der forberedes om fredag hvor der laves dej og der bliver stillet op hos Velux.
Lørdag mødes man fra morgen af og gør klar. Der skal bages rigtig mange æbleskiver, varmes pølser, gløg og kakao.
i gruppen er der tradition for at man alle hjælpes af både spejdere, ledere, forældre og frivillige. Det er et hyggeligt og godt arrangement og en god måde at tjene penge til gruppen på så vi kan fx købe nye telte eller andet udstyr der er brug for.
Opskrift på æbleskiver:
Grundopskriften bruges til en enkelt portion længere nede på siden findes opskriften til 120 liter
Grunddopskiften
500g mel
7æg
200g flydende margarine
7,5 dl sødmælk
Lidt salt en knivspids
3 spsk sukker = 60g
Saft af en citron (jeg har altid købt i flasker) (1 plastcitron = 6 citroner)
1 brev bagepulver (20 g )
Æggene skal deles i blommer og hvider.
Hviderne piskes stive og vendes i til sidst.
(Der bruges pasteuriserede æg. Kan købes ved grossister i 1 l eller 10 l. - bestilles i Brugsen)
Mel, sukker, salt, bagepulver og mælk blandes godt. Æggeblommer og flydende margarine tilsættes.
Til sidst blandes de stiftpiskede hvider i.
Husk at finde spande enten 5 l eller 10 l. til ca. 120l
opskrift x10 (de 3 første portioner)
I stor rørekedel blandes:
5 kg mel
7,5 l sødmælk
Lidt salt 10 knivspidser
600 g sukker
Saft af 10 citroner (jeg har altid købt i flasker) (1 plastcitron = 6 citroner)
200 g bagepulver
Dette røres sammen og derefter tilsættes:
70 æggeblommer
2 kg flydende margarine
Dejen fordeles nu ligeligt i 3 hvide spande.
Derefter piskes 70 æggehvider stive i den lille rørekedel og fordeles og vendes i dejen i de 3 spande.
opskrift x8 (sidste portion)
I stor rørekedel blandes:
4 kg mel
6 l sødmælk
Lidt salt 8 knivspidser
480 g sukker
saft af 8 citroner (jeg har altid købt i flasker) (1 plastcitron = 6 citroner)
160 g bagepulver
Dette røres sammen og derefter tilsættes:
56 æggeblommer
1,6 kg flydende margarine
Dejen fordeles nu ligeligt i 3 hvide spande.
Derefter piskes 56 æggehvider stive i den lille rørekedel og fordeles og vendes i dejen i de 3 spande.