Udviklingsplan for Peder Skrams Gruppe 2026-2028
Udviklingsplan 2026-2028
Vi tager handling
Vi har fokus på, at spejderne
- får mulighed for at tage ansvar i patruljen og på møder afpasset efter alder
- oplever aktiviteter, der bygger på spejdermetoden: learning by doing, patruljesystemet, friluftsliv og medbestemmelse
- mærker, at deres forældre bakker op om deres spejderliv – uden at stå i vejen for deres selvstændighed
- i løbet af en årrække vil have mod på opgaven med at være ung i bestyrelsen. Vi har lige nu ganske få spejdere i netop denne aldersgruppe pga. coronaårgange.
Vi gør noget nyt
Vi bygger mere fællesskab med forældrene
I leder- og bestyrelsesarbejdet fokuserer vi i de kommende år på forældreinddragelse, der kan understøtte gruppen. Arbejdet er i gang, men vi er langt fra i mål.
- Vi sender korte nyhedsbreve ca. hver 3. måned, der forklarer:
- hvad der er sket i de foregående måneder
- hvilke datoer der er relevante i den kommende tid
- hvordan forældre kan støtte op
- Vi ønsker at tiltrække endnu flere forældre, der har mod på at deltage på ture, arbejdsdage, ØB-arrangement/Æbleskivedag og andre arrangementer
- Vi har stort behov for, at der er forældre, der vil tage en tørn i bestyrelsen. Vi drømmer om, at alle grene er repræsenteret i bestyrelsen ved forældre.
- Vi ønsker på sigt at skille bestyrelsesopgaver og lederopgaver, så det bliver helt tydeligt, hvad der er opgaven, hvis man melder sig som forælder. Fx
- Koordinering/planlægning af ØB-arrangement/Æbleskivedag
(struktur ligger tæt beskrevet)
- Koordinering/planlægning af arbejdsdag forår og efterår
(struktur ligger tæt beskrevet)
- Fondssøgning til fx gulve, varmesystem
Naturen kalder på os
Vi inviterer forældre ind i spejderlivet – på spejdernes præmisser. Fokus er på at
- afholde åbne møder, hvor forældre deltager i aktiviteter, men spejderne leder dem
- lave familieture, hvor spejderne står for madlavning, aktiviteter og lejrliv