Vi glæder os til at se en masse spejdere og også meget gerne forældre og søskende til årets telttur. Det foregår i weekenden d. 8-10. maj 2026. Vi skal i år til
Temnæshytten
Temnæsvej 9
8660 Skanderborg.
For spejdere er lejren gratis. Forældre og søskende betaler 150 kr. pr. voksen og 100 kr. pr. barn. Vi beder jer tilmelde jer via vores hjemmeside. Link sendes til jer på mail og i Facebookgruppen. Vi håber på stor forældredeltagelse, så vi er mange voksne, der kan hygge sammen om opgaverne:-)
Kørsel til og fra hytten: - OBS - MEGET VIGTIGT!
Der er en lang og smal grusvej ind til denne hytte, som ligger meget naturskønt. Det giver lidt udfordringer for vores kørsel:
To biler kan ikke komme forbi hinanden
Der må ikke vendes på vore naboers gårdsplads og andre arealer langs Temnæsvej.
Trafik til og fra Hytten bør begrænses mest muligt. Derfor opfordrer vi til at I (selv) arrangerer samkørsel. Brug gerne vores Facebookgruppe til at arrangere det.
Skiltene med teksten ADGANG FORBUDT, PRIVAT OMRÅDE gælder ikke for os, da vi har lejet området.
Når man afleverer en flok børn, bliver man bedt om at blive ved hytten indtil alle er kommet. Derefter sender vi hele trafikken hjemad igen.
Ankomst
trop, junior og 2. års minier (går i 3. klasse)
1. års minier (går i 2. klasse) samt mikro med forældre
fredag kl. 19.30
OBS - man skal have spist aftensmad inden man kommer!
1. års minier (går i 2. klasse) samt mikro uden forældre
lørdag mellem kl. 8 og 9
Afslutning
Søndag er der oprykning fra kl. 9 til ca. kl. 11, hvorefter vi pakker det allersidste og kører hjem.Forældre og søskende, der ikke allerede deltager på lejren, er mere end velkomne til dette arrangement.
Vi beder jer om at hjælpe os med at pakke det sidste sammen og få det ryddet ind i spejderhytte hjemme i Østbirk, inden I slipper os denne dag.
Medbring
Pak tasken til teltovernatning. Vælg pakkeliste til weekendtur i menuen til højre på denne side. Vi tænker, at familier medbringer eget telt. Hvis I mangler telt, bedes I henvende jer til os personligt.
Der må ikke medbringes slik! (vi har sørget for snoller til spejdere og søskende)
Sidste tilmelding er Søndag d. 3/5
Solrige spejderhilsner fra lederne ☀️